ATV og Pocketbikes

I den lille by, hvor vi normalt foretager vores indkøb, er der en motorcykelforretning, der gennem de senere år har udvidet sortimentet ganske meget. For eksempel forhandler forretningen nu også motordrevne græsslåmaskiner, ligesom det tilhørende værksted udfører reparationer og service på den slags maskiner.

En mere spændende udvidelse af sortimentet er – i hvert fald hvis man skal tro min søn på 12 år – er de små motorcykler, som mest er en form for legetøj til både voksne og børn. Min søn har gennem længere tid plaget mig om at få sådan en pocketbike, men indtil nu har jeg stået fast på at sige nej, for jeg mener, at sådan en maskine er lige farlig nok for en knægt på 12 år.

Jeg har talt med et par kolleger om det, og de har efterhånden fået mig overbevist om, at jeg er for meget tøsedreng på min søns vegne, så nu er jeg begyndt at diskutere med min kone, om han skal have sådan en til sin 13 års fødselsdag.

Forleden, da jeg alligevel var i byen for at handle, kiggede jeg indenfor i motorcykelforretningen og fik en god snak med indehaveren. Også han mente bestemt, at en dreng på 12-13 år er gammel nok til at styre en pocketbike på forsvarlig vis, så jeg kiggede lidt nærmere på de forskellige modeller og priserne. Sidstnævnte var ikke specielt afskrækkende, så på den led går det nok an.

Jeg tog mig også tid til at kigge nærmere på et par af de sjove, firehjulede motorcykler, som jeg tit har tænkt på kunne være en sjov ting for os derhjemme, fordi vi bor på et nedlagt landbrug med masser af plads og afvekslende terræn omkring os.

Forretningens indehaver kom hen til mig og fortalte noget om, hvad sådan en ATV – det kaldes den slags, og det er en forkortelse for All Terrain Vehicle, fortalte indehaveren mig – kan bruges til. Selvfølgelig er de mest beregnet som legetøj for drenge i alle aldre, men de kan nu også være ret praktiske, når man af mere seriøse grunde skal rundt i et terræn, bedyrede indehaveren.

Han fortalte i øvrigt, at hans ATV salg nærmest var boomet indenfor det seneste års tid. De små maskiner er blevet vældigt populære, og der er ved at opstå klubber rundt omkring, hvor ejerne af dem så kan mødes og dyste mod hinanden i et decideret terrænløb. Sagen er jo, forklarede indehaveren, at mange mennesker ikke selv har adgang til noget velegnet terræn, fordi de bor i et pænt og velfriseret villakvarter. Og selv om nogle af disse ATV’er godt kan indregistreres, er der ikke ret mange, der gør det, så den med at snuppe maskinen, når der skal hentes morgenbrød hos bageren en søndag morgen, går altså bare ikke.

Min fantasi gik i retning af de ret stejle skrænter, som jeg har en del af på min grund. Det kunne være rigtigt sjovt at drøne op og ned ad dem på sådan en ATV, så jeg aftalte faktisk med mig selv, at jeg ville spare op til sådan en.

Og så fik jeg i øvrigt indehaveren til at stille en pocketbike til side til min søns fødselsdag.