Vinduespudsning

Vinduespudsning

At pudse vinduer har været en del af mit liv i efterhånden rigtig mange år nu.
I mange år pudsede jeg mest for private, men de senere år har jeg fået flere og flere store erhvervskunder.

Der er mange ting at tage højde for når man pudser vinduer, og her er sikkerhed et mantra. Er man professionel vinduespudser kan det ikke hjælpe noget at man, for at vinde lidt ekstra tid, sløser med sikkerheden, for går det først galt, kan det have fatale konsekvenser. Man er jo kun vinduespudser så længe man kan stå på sine ben.

Ønsker man at pudse sine vinduer selv, gælder der jo sådan set de samme retningslinjer. Sikkerhed frem for alt. Mange vil nok mene at den rette stige er vigtig, og det gik jeg også selv i mange år og troede. Men efter jeg begyndte på de helt store kunder, hvor jeg skal rigtig højt til vejrs, må jeg sige at jeg har ændret mening. Naturligvis er det vigtigt at have den rette stige, men mange glemmer at underlaget den står på faktisk er endnu vigtigere. Man må aldrig tage chancer på den front.

Ofte kræver mine nuværende opgaver mere end bare en lang stige. Jeg skal tit højt til vejrs, så her må jeg benytte mig af en lift. En sådan lift er altid sikkerhedsgodkendt, og selvom der er langt ned, giver stabiliteten mig den fuldendte tryghed. Når det er sagt skal man jo på ingen måde glemme de mange forskellige hjælpemidler der er til rådighed. Det er meget vigtigt både sikkerhedsmæssigt, og kvalitetsmæssigt, at man bruger de rigtige hjælpemidler. Står man f.eks. og skal nå et vindue som ikke er direkte foran en, så nytter det ikke noget at man bruger en teleskopstang hvis den er af et billigt fabrikat, og man dermed ikke kan lægge ordentligt pres på den uden den brister. Et sådant pludseligt knæk kan resultere i at man snubler, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt mange meter oppe i luften. Derudover kan man heller ikke rense en rude til bunds, hvis kvaliteten af ens udstyr gør, at man ikke kan lægge sin vægt i.

Naturligvis er der altid nok at lave for os vinduespudsere, når de store virksomheder bygger domiciler med facader i glas, men jeg synes nu vi stadig har mange gode private kunder, og det undrer mig slet ikke.

Skal man have sine ruder ordentligt rene kræver det både mange dyre hjælpemidler, og års træning. Nogle kæmper selv med deres vinduer i flere år, men må til sidst alligevel kontakte mig, eller en af mine kollegaer. Det skyldes ofte at de igennem en årrække ikke er kommet ordentligt til bunds, når de selv har pudset, hvilket i sidste ende giver blege ruder.
At få forsømte ruder pæne igen kan være sin sag, og der skal ikke herske tvivl om at det er de færreste private der magter den opgave.

Så mit råd er man kraftigt skal overveje om man selv gider at bøvle med det, eller om man skal overveje en vinduespudser til opgaven. Det er slet ikke så dyrt som folk tror.

Omkring Forfatteren:

Hej jeg hedder Jeppe og er far til Sebastian. Jeg elsker gadgets og er stor Apple fanatiker, hvilket mange af mine indlæg formentlig vil komme til at bære præg af.