Konflikthåndtering og forhandlingsteknik
Hvis nogen havde spurgt mig for bare et år siden, om jeg kunne tænkes at komme i den situation, at jeg skulle ud at promovere salg af nye aktier, vil mig svar have været et rungende nej. Ikke desto mindre har jeg de seneste måneder været i den situation, og jeg har oven i købet haft held med mit forehavende.
Baggrunden er, at vores fodboldklubs førstehold gjorde det fremragende i sidste sæson med det resultat, at holdet nu er rykket op i første division. Og vi har næsen sat op efter at fortsætte og i løbet af få år rykke op i superligaen.
Det var oprykningen til første division, der for alvor satte gang i snakken om hel eller delvis professionalisme i forbindelse med førsteholdet. Vi blev i klubbens ledelse enige om, at vi ville overgå til professionalisme så langt, som det nu økonomisk kan lade sig gøre. For med målet om at nå helt op i superligaen, kan vi lige så godt tage springet nu, for i superligaen er der ikke plads til amatører.
Vi besluttede at forsøge at skaffe et økonomisk fundament ved at oprette et aktieselskab. Planen var at sælge aktier i ret små stykstørrelser, så også de fodboldtilhængere i byen og på egnen, som ikke er vant til at eje aktier, kunne tænke sig at være med.
Som kasserer i klubben stod jeg pludselig med en central rolle, for det skulle være mig, der skulle stå i spidsen for aktiesalget. Men det følte jeg mig langt fra klædt på til, så vi enedes om, at jeg skulle have noget professionel hjælp.
Vi fandt også via internettet frem til et firma, der har specialiseret sig i præsentationsteknik og andet af den slags, der hører hjemme i de såkaldt bløde værdier indenfor erhvervslivet. Jeg kontaktede firmaet, som kunne tilbyde enten individuel coaching eller deltagelse i et lidt bredere kursus, som omfattede flere sider af de teknikker, man kan anvende i samspillet med andre mennesker.
Jeg valgte det sidste. Dels fordi det var det billigste, dels fordi jeg da også godt i mit arbejde i klubben kunne bruge nogle af de andre færdigheder, som kurset satsede på. Ikke mindst forhandlingsteknik kunne jeg sagtens få brug for, mente jeg.
Det skulle vise sig at være et fremragende kursus, der gik over fem aftener. En af aftenerne var der en gæsteforelæser – en engelsk ekspert indenfor emnet. Han fortalte os en masse om præsentationsteknik på engelsk, men alle kursisterne havde tilstrækkeligt kendskab til engelsk, så det sproglige ikke fik nogen betydning.
En anden af aftenerne på kurset handlede om konflikthåndtering, og selv om dette emne egentlig ikke stod på min menu, har jeg efterfølgende måttet sande, at jeg fik meget ud af det.
Men det vigtigste var selvfølgelig, at jeg fik nogle værktøjer til at præsentere vores aktieprojekt på den rigtige måde, så privatpersoner og forretningsdrivende virkelig fik lyst til at blive aktionærer i det nye selskab. Og mit kursus på have hjulpet ganske godt, for på bare to måneder lykkedes det mig at få solgt aktier for en værdi på de 10 millioner kroner, vi havde sat næsen op efter.
