I morgen skal vi på ferie i Sydfrankrig, som vi har været det så mange gange før. Derfor er det meste af aftenen blevet brugt til at pakke hele familiens tøj. Heldigvis har vi en temmelig stor bil, en stationcar med masser af plads, så min mand brokker sig ikke over de mængder af tøj, som børnene og jeg plejer at tage med på vores ferier.
Og denne gang skal det såmænd nok gå, ligesom det plejer, nemlig at vi kommer hjem med en hel del tøj, som slet ikke har været brugt på ferien. Sidste år var Mikkels to Hummel T-shirts det eneste saliggørende for ham, fordi han som dengang 8-årig lige var begyndt at spille fodbold, og det ville han gerne signalere overfor omverdenen ved konstant at gå i sportstøj.
Vi var så heldige, at der lå et møntvaskeri ganske tæt på den ferielejlighed, vi havde lejet, så jeg kunne give Mikkel en ren T-shirt på det meste af tiden.
Vores datter, Line, er endnu ret nem at pakke til, for hun er kun fem år og går ikke meget op i, hvilket tøj hun har på. Så jeg har bare pakket noget børnetøj, der passer til de forhåbentligt dejlige sommertemperaturer, vi får nede i Sydfrankrig.
Til mig selv har jeg ikke de store problemer med at finde ud af, hvad jeg vil have med, for det handler mest om shorts og lette toppe. Men jeg har nu også pakket et par lette kjoler, for jeg kan bedst lide at se nogenlunde ordentlig ud, når vi går på restaurant om aftenen.
Når vi er på bilferie, foretrækker jeg at pakke vores tøj i nogle store sportstasker, og det passer min mand fint, for de er nemmere at få placeret i bilen end stive kufferter, siger han. Selv bruger han i øvrigt en rigtig kuffert, for ellers mener han, at hans skjorter let bliver krøllede af at blive pakket ned.
Han har det nemlig sådan, at han ikke er så meget for T-shirts, men foretrækker rigtige kortærmede skjorter. Det har jeg tit undret mig over, men han har nok ret, når han mener, at det er en vane fra den gang, han var ryger. Da havde han brug for skjortelommen til sine cigaretter, så de ikke blev mast i en bukselomme.
Nu er det flere år siden, at han holdt op med at ryge, så nu er cigaretterne afløst af hans mobiltelefon i skjortelommen. Sådan skifter vanerne, og en mobiltelefon er jo blevet en uundværlig del af de fleste af os, så selv om den er lidt dyr at bruge i udlandet, har vi nu altid begge vores mobiltelefoner tændt, når vi er på ferie.
Lige inden jeg lukkede de sportstasker, som jeg har pakket i, gik jeg det hele igennem for at være sikker på, at jeg ikke havde glemt noget. Det skulle nødigt gå som for to år siden, da jeg totalt glemte at pakke underbukser til Mikkel. Da var vi nødt til at købe nogle nye til ham allerede undervejs til feriestedet.
Kurt skriver
Hehe der ser nu også rigtig ferie-agtigt ud med en pakke smøger i en skjorte lomme. Har prøvet med mobiltelefonen da jeg ikke ryger, men jeg taber den bare hele tiden – så det er jeg hurtigt stoppet med!
Jan skriver
Den med mobilen i skjortelommen har jeg også prøvet…også uden held, men med en smadret iPhone til følge, så den vane har jeg fået ændret på effektiv (og dyr) vis :-/
Heldigvis havde jeg fået tegnet en forsikring 🙂
cbd oil companies skriver
Hello! I could have sworn I’ve visited your blog before but after looking at a few of the articles I realized it’s new to me. Nonetheless, I’m certainly pleased I discovered it and I’ll be book-marking it and checking back frequently!|
video bokep skriver
Hmm it appears like your blog ate my first comment (it was super long) so I guess I’ll just sum it up what I had written and say, I’m thoroughly enjoying your blog. I too am an aspiring blog writer but I’m still new to everything. Do you have any tips and hints for newbie blog writers? I’d genuinely appreciate it.|