Bamser og legetøj
Når man for første gang opnår titel af mormor, er der vist hos de fleste kvinder en tilbøjelighed til at gå næsten amok i bestræbelserne på at vise sin kærlighed til det lille nye barnebarn. Den nyfødte bliver oversvømmet af gaver.
Først møder man op med en barselsgave, endnu inden mor og barn har forladt fødeafdelingen på sygehuset. Og når man så ikke ret mange dage senere skal besøge den nybagte mor og hendes barn i hjemmet, skal man da selvfølgelig også have en gave med. Også denne gang er det normalt en eller anden form for beklædning til den lille.
Sådan var det i hvert fald tilfældet for min kone, da vores eneste datter for nu godt en måned siden fødte en køn og velskabt lille pige. Ja, indrømmet, morfar var da også lidt stolt af den lille, selv om jeg holder mere af børnene, når de har rundet det første års tid af deres liv.
For så kan man for alvor begynde at kommunikere med dem. Det glæder jeg mig til, og jeg glæder mig også til at skulle ud for at finde på noget pædagogisk rigtigt legetøj, når der til den tid opstår anledning til at give barnet en gave.
Vores lille nye barnebarn, som vi ikke kender det kommende navn på, fordi forældrene har valgt at holde det hemmeligt indtil selve dåben, er en pige. Og nu er jeg blevet opmærksom på, at jeg ikke behøver vente, til hun er et års tid gammel, før jeg kan få lov at tilgodese hende med noget andet end bare babytøj. Små børn skal selvfølgelig også have bamser at hygge sig med, når de ligger i barnevogn eller vugge.
Men jeg har fået nøje instrukser om at holde mig i skinnet, for den lille pige skal efter min kones udsagn helst være mindst tre måneder gammel, før hun overhovedet kan fatte interesse i nogen former for legetøj. Som mand tænker jeg nok bare mest på sikkerheden, men hvis en bamse er tilpas stor, kan pigen selvfølgelig ikke komme til at sluge den, og så kan den vel ikke udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Egentlig er det vel ligegyldigt, hvordan sådan en bamse ser ud, den skal nok bare være blød og lækker at røre ved for at leve op til en lille babys behov.
Min kone og jeg sad forleden og bladrede noget uengageret i den stak reklamer, vi samme dag havde fået kastet i vores postkasse. Normalt irriterer de mig lidt, men blandt dem var der et hæfte fra en stor legetøjskæde, så jeg kunne faktisk ikke dy mig for at kigge lidt på noget af alt det babylegetøj, som kæden falbød i sin reklame for det forestående udsalg.
Der var masser af gode tilbud på noget til børn, men jeg besluttede mig for at vente med at købe min første gave til den lille, indtil hun bliver stor nok til at have glæde af gaven. Men jeg må nok indrømme, at jeg er lidt overrasket over de varme følelser, man uvilkårligt får for sådan et lille barnebarn.
